Kan du se forskel på travlhed og stress? Kan dine medarbejdere? Som regel er det svært at se forskel på, om en medarbejder har en presset periode eller er alvorligt stresset. Ofte kommer en sygemelding som en overraskelse.

Giv din ledergruppe eller afdeling et servicetjek og juster, så I fanger overbelastning i opløbet og er klar til højsæson og travlhed.

Genlæs nyhedsbrevet fra september 2017 om, hvor du kan være opmærksom. Her kan du også læse om Stressbarometer®-konceptet, som er en let og ligetil måde at sikre, at ledergruppen får viden om og styr på eget trivselsniveau. Man får sin egen individuelle brugerrapport, der fortæller, om man ligger i grøn eller gul zone. Derefter får man rammer og redskaber til at beslutte, hvordan man som enkeltleder og ledergruppe vil prioritere i arbejdslivet, familielivet og sit personlige liv.

Travlhed – prioritering?

Dybest set er spørgsmålet enkelt: Hvordan vil du prioritere dit arbejdsliv og private liv? Og hvordan vil I i ledergruppen prioritere de opgaver og udfordringer, I står over for? Heri ligger også: Hvad vil I vælge fra? I det moderne arbejdsliv bliver vi nemlig aldrig færdige. Der er altid mere, andet, bedre, man kan kaste sig over. Men det presser kroppen og hjernen. Noget skal vælges til. Noget skal vælges fra. Kroppen er mest effektiv, når der er et skift mellem præstation og restitution. Men det kræver, at vi ikke forsøger at lave det hele på én gang.

Hvis ledergruppen har styr på eget trivselsniveau og på sine prioriteringer, smitter det automatisk af på medarbejderne, og det er en bedre – og enklere – måde end at sende medarbejdere én ad gangen ud af organisationen til individuel stressbehandling.

Læs nyhedsbrevet: Kan du se forskel på travlhed og stress

Læs også nyhedsbrevet: Gode råd til en god juleferie – og tak for i år