Det handler om mennesker – og prisen er høj for stress på arbejdspladsen. Der er store menneskelige omkostninger, ikke bare for den enkelte, kollegerne, afdelingen og lederne. Men også for den enkeltes børn, partner, familie og venner.
Vi har alle en forpligtelse til at gøre noget. Især, hvis vi har magt til at ændre tingenes tilstand, og det har man i topledelsen, både i øverste del af organisationen og på øverste samfundsniveau (Mette F., please).
Vi skal forebygge stress, fordi det handler om mennesker. For det første, fordi det er det rigtige at gøre, og det er på høje tid. For det andet, fordi vi skal overholde loven. Arbejdsmiljøloven er tydelig. Man skal ikke blive syg, hverken fysisk eller psykisk, af at gå på arbejde. Men det vi gør for at forebygge stress, virker ikke. Måske fordi vi overser en vigtig faktor.
Økonomiens blinde vinkel
De to forpligtelser til at forebygge stress er de vigtigste. Men den tredje, den økonomiske faktor, har vi overset. Det er som en skammel med tre ben. Vi har i årtier fokuseret på de to af de tre ben. Den økonomiske faktor er enten ikke-eksisterende eller kun en tynd streg i luften. Og det vaklende ben får mange trivsels- og stressprojekter til at vælte.
Utallige gange er stressprojektet blevet afvist, fordi det er for dyrt. Ofte bliver resultaterne fra trivselsundersøgelsen udsat på ledermøderne, fordi det er nice-to, og ikke need-to.
Men i virkeligheden koster det langt mere, også økonomisk, når man ikke sætter systematisk og organisatorisk ind for at øge trivslen og forebygge stress og dårligt psykisk arbejdsmiljø i (dele af) organisationen. Der bliver gjort meget på arbejdspladserne for at hjælpe medarbejdere og ledere, der går ned med stress. Men alt for ofte sker det ud fra et individuelt perspektiv. Og det vi gør, virker ikke. Stressniveauet stiger stadig på trods af mange års forsøg på at løse problemet.
55.000 flere fuldtidsansatte
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har konkluderet, at arbejdsrelateret stress koster vores samfund 55 milliarder kroner og at stress nedsætter arbejdsudbuddet med 55.000 fuldtidspersoner. Da politikerne afskaffede Store Bededag, betød det et forøget arbejdsudbud på 4.500 fuldtidspersoner (Faktaark, Finansministeriet, november 2023). En nedsættelse af arbejdsrelateret stress med bare 10 procent ville altså batte mere end en enkelt bededag.
Færre arbejdstimer – mange uløste opgaver
En af analysens konklusioner er, at arbejdsrelateret stress betyder, at antallet af betalte timer bliver nedsat med i gennemsnit seks timer pr. uge i årene efter.
Du kan regne på konsekvenserne for din virksomhed eller organisation. Eksempel: En virksomhed med 500 ansatte har et lavt stressniveau sammenlignet med gennemsnittet af den danske arbejdsstyrke; 10 procent af medarbejderne oplever arbejdsrelateret stress. Det betyder, at 50 ansatte i virksomheden i de følgende år nedsætter deres betalte arbejdstid med seks timer pr. uge.
I runde tal: 44 arbejdsuger x 6 timer x 50 ansatte = 13.200 mistede arbejdstimer eller godt 8 årsværk. Man sparer nogle penge, men det efterlader en lang række opgaver, som ikke bliver løst eller presser de øvrige ansatte. Det kan løses ved bevidst at prioriterer opgaverne og skære opgaver væk svarende til otte fuldtidsstillinger. Men det sker sjældent, fordi man ikke er bevidst om problemets omfang i de forskellige top- og mellemlederlag.
Stress betyder 7-52 ekstra sygedage
Derudover viser forskning fra Det Nationale Forskningscenter, at ansatte, der føler sig stressede ofte eller hele tiden, efterfølgende har mellem 7 og 52 dages ekstra sygefravær efterfølgende.
I runde tal: Samme virksomhed med 500 ansatte, 10 procent føler sig stressede: 50 ansatte vil have (gennemsnitligt og statistisk set) minimum syv ekstra sygedage: 7 x 50 dage = 350 sygedage x dagsløn (husk at lægge ferie, faste omkostninger etc. til lønnen).
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø konkluderede i november 2023, at fravær på grund af stress koster de danske arbejdspladser 16,7 milliarder kroner. Den største udgift er 10,4 milliarder til løn under sygdom (refusion er ikke regnet med), resten er produktivitetstab i forbindelse med at medarbejdere forlader arbejdspladsen, søger orlov og lignende.
Alt for dyrt at lade være
Det kan være noget af en omgang at trække de store tal ned på et niveau, der kan bruges i ens egen virksomhed eller afdeling. Men det kan lade sig gøre med lidt omregning og oversættelse til bedste bud, som man i forvejen arbejder med i kalkuler og budgetter.
Foreløbig er det vigtigt at få øjnene op for de meget store beløb og det store antal arbejdstimer, der går tabt, også på de enkelte arbejdspladser. Vi har altså både en etisk, juridisk og og økonomisk forpligtelse til at forebygge stress og dårligt psykisk arbejdsmiljø. Det er alt for dyrt at lade være.
Det handler om mennesker. For at leve op til de krav, der bliver og vil blive stillet om bæredygtig virksomhedsledelse og tredobbelt bundlinje, People, Planet, Profit, skal der et større fokus på de store beløb, som stress og dårligt psykisk arbejdsmiljø koster. Ikke for pengenes skyld. Men for de ansattes, virksomhedens og fællesskabets skyld.
Læs mere:
Stressbarometer – koncept til ledergrupper og afdelinger
Ledersparring – ledertrivsel i travlhed, individuelt forløb