Der er et hul i ethvert hegn er titlen på Else Kathrine Relsters nye bog. Det er en bog om et langt arbejdsliv kombineret med faglige indspark og opgør med vores individuelle fokus på stress.
“Stress løber nedad ligesom vand”, skriver Else Kathrine Relster, der er erhvervspsykolog og ledercoach. Og “stress er ikke astrofysik. Det opstår, når der er ubalance mellem krav og ressourcer.” Hun efterspørger en national handleplan, der forebygger stress på samfundsmæssigt niveau, på linje med kræftpakkeforløbet, der blev indført i 2017 – og som virker. Sådan. Ikke så meget lirum-larum og floffy udenomssnak. Lige på kornet, med et glimt i øjet og et herligt selvironisk lune samtidig.
Læs bogen og bliv så vældig meget klogere på ledelse, stress, arbejdsmiljø og vi menneskers mærkværdigheder, som ledere skal navigere igennem med respekt for, at vi alle er forskellige. Og så ens alligevel.
Tak for bogen, Else – godt skrevet og godt råbt op.
Læs mere på Nyeveje.dk – Erhvervspsykolog Else Kathrine Relster