Afbrydelser er et dilemma i mange organisationer. Behovet er stort for at kunne få fred og ro til at fordybe sig i de koncentrations- og tidskrævende opgaver. Men afbrydelser er ofte en uundgåelig del af jobbet, skriver Trine Kolding. Læs Trine Koldings nyhedsbrev her eller via linket nederst, det kan ikke siges bedre eller skarpere.
Når jeg vælger at bringe en dygtig kollegas gode råd, er årsagen, at det er et af de store problemer på vidensarbejdspladserne. Jeg har i flere år undret mig over, at det skulle være nødvendigt at undervise ledere og medarbejdere i at arbejde effektivt og koncentreret PÅ arbejdspladsen. Ofte er det eneste sted, hvor der er ro til koncentreret arbejde, nemlig på hjemmearbejdspladsen.
Forebyg sygemeldinger
Afbrydelser, manglende prioritering, manglende struktur i arbejdet – og mangel på søvn – er væsentlige faktorer i forhold til stress-relaterede sygemeldinger. Ofte er det desværre ikke medarbejdernes egen mangel på struktur eller manglende evne til at prioritere, men organisationens og ledelsens.
Derfor har jeg igennem de seneste år fokuseret særligt på at gennemføre Stressbarometer®-konceptet i ledergrupper. Og resultaterne har været så gode, at jeg kan sige næsten med sikkerhed: Sygemeldinger kan forebygges uden nødvendigvis at sætte store og langvarige arbejdsmiljøprojekter i gang.
Når lederne har afprøvet modellen på egen krop, fået styr på egne arbejdsmetoder og stressniveau, mærkes det i afdelingen og blandt medarbejderne med det samme. Konceptet er udviklet, så ledere og medarbejdere skal bruge mindst mulig tid, samtidig med, at der er indsats og materiale på både ledelses-, gruppe-, og individuelt niveau.
Klassisk leder-cocktail
Erfaringerne viser, at de største udfordringer ofte ligger i området, der handler om struktur og planlægning. En klassisk leder-cocktail er høje krav, mange arbejdstimer, mangel på struktur kombineret med for lidt søvn. Stressbarometer® sætter målrettet ind på baggrund af en kort online-test i forhold til den enkelte leder og den samlede gruppe. Derfor kan de vigtigste udfordringer adresseres og afhjælpes i løbet af kort tid.
Den enkelte leder og den samlede ledergruppe får overblik og overskud til at tage bevidst stilling til næste skridt. Og det forebygger akutte, pludselige og langvarige sygemeldinger.
Læs Trine Koldings gode råd: Lad os få styr på de afbrydelser!
Læs mere om Trine Kolding