Søvn er en af de vigtigste faktorer til at bevare overskuddet, effektiviteten og arbejdsglæden. Jeg har efterhånden også mødt mange, som har været meget belastede, og som ikke har kunnet komme ordentligt tilbage i god stil efter en sygemelding, fordi søvnen ikke har fungeret godt nok.

Samtidig har jeg via mine individuelle kunder igennem over 10 år set, hvor hurtigt stresssymptomer kan forsvinde, lige så snart søvnen er på plads.

Det betyder ikke, at alt kan løses ved at sove bedre/mere, men det betyder, at det er væsentligt vigtigere at starte der, end vi hidtil har regnet med. I øjeblikket er 80 procent af mine individuelle kunder uden for risiko for sygemelding efter tre møder. Det betyder ikke, at søvn kan klare alle problemer. Men for mange er det et virkeligt godt – og vigtigt – sted at starte.

Normale udsving – og langvarige søvnproblemer

Søvnproblemer er forholdsvis almindelige, og mange oplever en kort periode, hvor det er svært at falde i søvn, man ikke kan sove igennem, eller man er slet og ret banketræt i løbet af dagen fordi man sover for få timer.

Det går tit over af sig selv, når rutiner og rytmer kommer på plads efter måske en periode med omvæltninger, arbejdspres eller større udfordringer, privat eller arbejdsmæssigt.

Men langvarige søvnproblemer (mere end 3-4 uger) og konstant træthed skal man som leder gøre noget ved. Her kan du med fordel læse min artikel hos Lederweb: Sov først, løs problemerne bagefter (åbner i nyt vindue). Artiklen er en af de mest læste hos Lederweb/Væksthus for ledelse. Artiklen er udvalgt til en bog med de bedste artikler fra Lederweb.

Hvad betyder kaffen?

Og en lidt kvik fra YouTube: Your Brain on Coffee – til dem, der vil se, hvordan kaffe (og andre koffeinholdige drikke) påvirker hjernen. Den er tiltænkt til studerende, men indholdet er rigtigt nok.
Adenosin, som bygger sig op i løbet af dagen, skal vi helst beholde. Når niveauet er højt nok, falder vi i søvn. Og det er smart nok ikke at rode med det system i løbet af dagligdagen – hvis du har problemer med at sove godt nok om natten.

PS: Hvis du drikker meget kaffe og nedsætter forbruget til for eksempel en god kop om morgenen, kan du bruge kaffe til nødssituationer og fest. Det betyder, at du kan drikke en kop kaffe eller to, når du virkelig har brug for et ekstra kick en sjælden gang, eller holde fest natten lang bare på en kop eller to efter middagen.

Andre artikler og interviews:

Jeg skrev artiklen Hvad har søvn med ledelse at gøre? til Lederweb i 2011, men den er stadig relevant. Den giver anbefalinger og overvejelser i forhold til, hvad man som leder selv kan gøre, og hvad man som leder kan og ikke kan i forhold til medarbejdere.

Lederne skal ikke blande sig i medarbejdernes natlige privatliv, men det kan være væsentligt ikke blot at overhøre det, hvis en medarbejder gentagne gange fortæller om, at vedkommende igen ikke har sovet om natten, eller hvis lederen ser medarbejdere (og lederkolleger) sende mails klokken 4 om morgenen.

Du kan også tjekke Sundhedsstyrelsens anbefalinger for søvnlængde, alle aldre (pdf, 18 sider, åbner i nyt vindue). Den  er udgivet i april 2024 og er udarbejdet i samarbejde med et bredt ekspertpanel.

Blog-indlægget er publiceret første gang i oktober 2019, revideret og genudgivet i september 2024.

Vil du læse mere?

Anmeldelser af min bog Søvnkuren – til dig, der er træt af at sove dårligt

Anmeldelser af min bog Ledertrivsel i travlhed, Dansk Psykologisk Forlag, 2016

Læs referencer og udtalelser

Har du brug for ledersparring?

Læs om mit individuelle, redskabsbaserede ledersparringsforløb

Vil ledergruppen sove bedre – og forebygge stress?

Stressbarometer®-konceptet kræver et minimum af tid og indsats af de enkelte ledere i gruppen. Til gengæld er der dokumenteret effekt. Derudover vil ledergruppen være godt klædt på til næste skridt – at forebygge stress blandt medarbejderne.

Læs mere: Stressbarometer® – velafprøvet koncept til danske og internationale ledergrupper.

Eller gå direkte til Stressbarometer®s hjemmeside.